16. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Der er ekstra pres på for Rasmus Staghøj: Asta står der jo hele tiden!

Rasmus Staghøj og Asta Björk.
Rasmus Staghøj og Asta Björk.
Foto: Hanne Juul
TV 2-værten Rasmus Staghøj vil gerne gøre dansepartneren Asta Björk rigtig stolt og gå hele vejen til ”Vild med dans”-finalen.

Rasmus Staghøj og Asta Björk er et af to par, som aldrig har prøvet at komme i omdans i ”Vild med dans” – og det kommer de heller ikke til.

I lørdagens semifinale går tre par direkte videre til finalen, mens et par ryger ud, når seerne har stemt.

Alt kan ske, men Rasmus Staghøj og Asta Björk krydser fingre for, at seerne er med dem hele vejen, selv om de karaktermæssigt har ligget lavest i feltet.

- Det er lidt barskt. Jeg har prøvet at ryge i semifinalen, hvor man bare har det sådan ”nå, I vil ikke se dansen igen?”. Men har jo bare lyst til at danse igen og vise, at man kan gøre det bedre, sagde Asta Björk til BILLED-BLADET efter program 8 og tilføjede:

- Det vil godt nok være surt at ryge lige inden målstregen. Nu kan vi lige så godt tage det hele med.

Dansepartneren Rasmus Staghøj har også fået blod på tanden og håber på at gå hele vejen og gøre Asta ekstra stolt.

- Jeg vil vildt gerne i finalen. Jeg har slet ikke tænkt, at det var en mulighed, før vi stod her. Men nu er det faktisk en mulighed, sagde TV 2-værten og tilføjede med et grin:

- Og nu vil jeg rigtig gerne blive, for Asta har fortalt så meget om finalen - hun står der jo hele tiden, så der er pres på!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-12/20241108_HJP5230.jpg
Foto: Hanne Juul

26-årige Asta Björk har vundet ”Vild med dans” to gange - med skuespilleren Simon Stenspil i 2018 og sangeren Jimilian i 2021.

Læs mere om: