31. mar. 2024
Af Liz Rørsig

Derfor er Mikkel Beha Erichsen og familien spredt for alle vinde i påsken

Mikkel Beha Erichsen.
Mikkel Beha Erichsen.
Foto: Hanne Juul
Mikkel Beha Erichsen og hustruen Marian holder ikke traditionel påskefrokost med familien i år.

I år bliver det svært for Mikkel Beha Erichsen og Marian at samle hele familien til påskefrokost, som traditionen ellers byder. Parret er nemlig draget ud i verden på eventyr for at optage et nyt tv-program, hvor Alfred og hans kæreste Madeleine også er med.
Emil Midé Erichsen, hans Louise og parrets to sønner er taget på langfart til sydlige himmelstrøg med Havana og er derfor heller ikke hjemme.

– Højtiderne her på turen får lov til at passere, uden at vi nødvendigvis stopper op og tænker over dem, fortæller Emil Midé Erichsen til BILLED-BLADET.
– Derhjemme ville vi nok have været til en påskefrokost i familiens lag og måske med nogle venner. Jeg tænker, at påskefrokosten i år bliver på øen Saint Vincent i Caribien, hvor vi opholder os i øjeblikket, siger Emil Midé Erichsen.

Turen er et familieeventyr uden tv-kameraer, men om det kommende tv-projekt, som Mikkel Beha Erichsen, Marian, Alfred og Madeleine er i færd med at lave, siger Havanas kaptajn:
– Det er en fantastisk rejse, de er ude på. Theis og Ida er hjemme for at passe deres arbejde, så derfor er de ikke med, siger Emil Midé Erichsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-29/mikkel-beha-erichsen-og-familien.jpg
Mikkel Beha Erichsen og Marian er ikke sammen med hele familien i påsken, men her ses de samlet i 2022 i forbindelse med ”Live fra Wallenberg” på TV 2.
Foto: Per Arnesen/TV 2


Læs mere om: