2. jun. 2020
Af Helle Skram de Fries

Derfor er Nalina fra De sjældne danskere ved at revne af stolthed

Nalina.
Nalina.
Foto: Kasper Wenstrup
Den 2. juni var en stor dag for Nalina, der endelig blev SFO-barn.
Nalina, som vi lærte at kende i TV 2-programmet ”De sjældne danskere”, fylder seks år den 25. juni.
Derfor startede hun sammen med en række andre børn i sit SFO-førskole forløb tirsdag 2. juni.

Har glædet sig helt vildt

- Hun har glædet sig helt vildt og haft alting klar. Skoletasken var købt på nettet, tøjet valgt nøje ud. Der var næsten ikke plads til hendes hjerte i kroppen for bare sommerfugle, fortæller Nalinas mor Karina Arensbach. Nalina var samtidig nervøs. - Vi har jo været isoleret os fire og ikke været ude blandt andre i flere måneder, - Så det var også lidt hårdt at skulle ind i klassen og være sammen med mange mennesker, forklarer Karina.

Væk fra lillebror

- Hun var også lidt bekymret for sin lillebror Noor. ”Skal jeg så væk fra min lillebror” sagde hun. Men han fik ekstra kys og kram, og Nalina tørrede tårerne af kinderne.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_nalina_noor_0.jpg
Foto: Privat
- Da vi hentede hende, ville hun ikke med hjem. Hun legede lige så godt med to piger, og det var så skønt at se.

Lektier på værelset

Inden den første SFO-dag har femårige Nalina gjort sig mange forestillinger om, hvordan det bliver at gå i skole. - Hun havde længe ønsket sig et sted at lave lektier på sit værelse, Et sted hvor hun kan lukke døren, så Noor ikke forstyrrer. Nalina forældre Karina og Kasper har nu sørget for at opfylde det store ønske. Nalina har fået den fineste lektieplads.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_nalina_vaerelse_0.jpg
Foto: Privat

Vil du have en krammer

- Vi fik verdens største kram og en meget tilfreds pige med ordene ”Hvad er der, mor? Kan du slet ikke forstå̊, at du har en pige, som går i SFO på tirsdag - Vil du have en krammer”. Lød det fra Nalina, da lektiepladsen var klar. BILLED-BLADET har tilladelse til at bruge fotos og tekst fra Karina Arensbachs Instagram. Nalina, der fylder seks år 25. juni og Noor, der blev ét år 16. januar er begge født med det meget sjældne Sticklers syndrom, som giver dem nogle ekstra fysiske udfordringer.

Læs mere om: