24. okt. 2020
Af Helle Skram de Fries

Derfor kæmpede Thomas Evers Poulsen med tårerne

Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen
Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen
Foto: Hanne Juul
Den 42-årige Vild med dans-stjerne kunne ikke holde tårerne tilbage til Vild med dans – Knæk Cancer.
Der er usædvanligt at se Thomas Evers Poulsen danse i bare tæer.
Det var imidlertid præcis, hvad han gjorde i ”Vild med dans – Knæk Cancer”. Her dansede han og dansepartneren, Merete Mærkedahl nemlig ønskedansen ”moderne”.
https://imgix.billedbladet.dk/vmd_prg_4_straks_7530.jpg

Stå sammen - også når det er svært

Merete og Thomas havde et vigtigt budskab. Nemlig vigtigheden af at stå sammen – også når det er svært. Det gjorde Merete Mærkedahls familie, da de for få måneder siden mistede Meretes mor til cancer. Da BILLED-BLADET efter showet fredag 23. oktober talte med ”Vild med dans”-parret, var Thomas Evers Poulsen en mand af meget få ord.

Tårerne pressede på

Tårerne pressede sig så meget på, at Thomas Evers Poulsen havde svært ved overhovedet at tale. - Det rammer at se et andet menneske så bevæget, og så udtrykke det i dansen, forklarede Thomas Evers Poulsen med tårefyldte øjne.

Var bange for gulvet

- Det påvirkede mig meget, og jeg blev bange for gulvet. Det var meget specielt. - Men Merete og jeg har hjulpet hinanden, og så kom vi igennem det. Og det var en fin oplevelse.
Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen leverede en flot dans, der anbragte dem i midten af de 10 par, der er tilbage i konkurrencen.

Læs mere om: