Derfor sælger Rasmus Tantholdt Københavner-boligen
TV2-profilens hjem - en 77 kvadratmeter stor lejlighed i en københavnsk ejendom fra 1838 - er nemlig blevet solgt efter ganske kort tid på markedet. Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Allerede godt en måned efter lejligheden kom til salg hos LokalBolig København K/City, skar Rasmus Tantholdt 245.000 kroner af udbudsprisen og solte boligen til 6.750.000 kroner.
Rasmus Tantholdt gav afslag i prisen
Men ifølge den netop tinglyste handel har Tantholdt været til at forhandle yderligere med: Den nye ejer overtager nemlig nøglerne til den eksklusive adresse for 6,4 millioner kroner og altså med et afslag på 350.000 kroner oveni.
Tantholdt købte selv hjemmet tilbage i september 2016, hvor han gav 5,5 millioner kroner for den dengang 67 kvadratmeter store lejlighed. I dag rummer hjemmet ti kvadratmeter mere og i alt tre værelser i stueplan plus yderligere 49 kvadratmeter i kælderen.
Slår pjalterne sammen
Selvom hjemmet inde midt i København - tæt på Nørreport og Rundetårn - er solgt, kommer Rasmus Tantholdt ikke til at stå uden tag over hovedet; han og kæresten, journalist og tv-vært Natasja Crone, slår nemlig pjalterne sammen i en fælles bolig.
Natasja Crone satte også sit hjem - en arkitekttegnet 60er-villa i Nordsjælland - til salg tilbage i februar - og blot ni dage efter var en handel i hus. Prisen for den 130 kvadratmeter store bolig er endnu ikke tinglyst, men udbudsprisen lød på lige knap 8,5 millioner kroner.
Parret kan altså glæde sig over begge at have solgt deres boliger hurtigere end gennemsnittet i deres områder:
Ifølge tal fra Boliga.dk blev husene i postnummeret Vedbæk, hvor Crones nu tidligere hjem ligger, i første kvartal i gennemsnit solgt efter 123 dage på markedet, hvor ejerlejlighederne i København K i samme periode blev solgt på omkring 80 dage.
Se Rasmus Tantholdts tidligere hjem her.
Parret flytter nu et fælles hus på 250m2 i Vedbæk.