
Det så du ikke på tv i 24 stjerners julekalender: Mads Hansen var nødt til at skjule det

Der er jul for alle pengene, når TV 2’s nye julekalender ”24 stjerners julekalender” løber over skærmen hver dag i december måned.
Her er kulisserne flot pyntet op, diverse julegodter pryder bordene, og de 24 kendte deltagere er iklædt festlige julesweatre.
Men faktisk var det en anelse svært at komme helt i julestemning, lyder det fra Mads Hansen i podcasten ”Marcus og Realitypanelet”.
Han fortæller, at optagelserne fandt sted tilbage i juni og juli måned.
- Det var svært i sommermåneden at komme ind … og så er det jul. Især fordi, at på det tidspunkt var der festival. Jeg kom direkte fra Roskilde Festival, siger den tidligere "Bachelorette"-deltager, Mads Hansen.
Han tilføjer, at han var nødt til at skjule sit Roskilde-armbånd under optagelserne.
Derfor ser man ham kun iført langærmede julesweatre, så det kunne dække for festival-armbåndet, for det skulle jo ikke spolere julestemningen.
