17. jan. 2025
Af Maria Hoang

Det så du ikke på tv: To X Factor-dommere måtte afbryde optagelserne

Thomas Blachman, Simon Kvamm og Oh Land.
Thomas Blachman, Simon Kvamm og Oh Land.
Foto: Lasse Lagoni / TV 2
Det var ikke nemt for to af programmets tre dommere, da aftenens 6 Chair Challenge skulle rulle over skærmen.

Fredag aften var det blevet tid til årets første 6 Chair Challenge i "X Factor", og den første kategori, der stod for skud, var de unge solister.

På skærmen virkede dommerne meget sikre i deres argumentation, når de traf deres svære beslutninger om, hvem der fik en stol og dermed gik videre i programmet.

Men TV 2 afslører nu, at to af dommerne under optagelserne blev så usikre, at de måtte afbryde optagelserne og forlade dommerbordet.

Den første, der måtte konferere med sit team, var Simon Kvamm, som vandt sidste sæson af det populære sangprogram.

Kvamm var i tvivl om, hvorvidt han skulle give 20-årige Frede Lillelund en stol, men den beslutning kunne han ikke træffe alene.

Men efter at have rådført sig med sit hold fik den countryinspirerede sanger altså ikke en eftertragtet stol i 6 Chair Challenge.

Også den ellers rutinerede Thomas Blachman måtte rådføre sig med sit team for at få de helt rigtige unge solister.

– Deres holdning er betydningsfuld for mig, siger han til TV 2 om sit team, der altså står klar i "X Factor"-kulisserne til at give deres besyv.

Mere om: