Det ser du ikke på tv: Krestens liv har forandret sig siden Kærlighed hvor kragerne vender
Kresten Petersen er én af de fire singlefyre, der skal forsøge at finde en kæreste i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender”.
Nu er han og de andre nået halvvejs i jagten på kærligheden, og han kan godt mærke, at det har ændret hans liv.
Underligt at se sig selv
Det var en god veninde og kollega, der meldte Kresten Petersen til ”Kærlighed hvor kragerne vender”.
Et par uger før premieren på TV 2-programmet fik han og de tre andre fyre lov til at se første afsnit. Siden har de måttet følge med på TV 2 og TV 2 Play.
Allerede fra da han så sig selv på skærmen første gang, syntes han, det var underligt.
- Det er underligt. Det er rigtig underligt, men jeg synes bare, det er nok ikke noget, jeg har lyst til igen. Inden det her har jeg været meget privat og passet mig selv. Jeg har ikke sprunget frem og sagt: ”Her er jeg.” Når jeg befinder mig i forsamlinger, er det altid nede bagved i hjørnet. Jeg glæder mig til, at jeg kan gå ned bagved igen uden at blive genkendt, fortæller han til BILLED-BLADET.
Fortryder intet
Selv om Kresten Petersen ikke kunne tænke sig at deltage i et tv-program igen, har han ikke fortrudt sin deltagelse.
Han synes også, at han bliver fremstillet som sig selv.
- Jeg har ingen dårlige erfaringer med programmet. Det viser mig meget godt, fortæller han.
Mere opmærksomhed
Han har dog mærket, at der er mange danskere, der følger med i ”Kærlighed hvor kragerne vender”. På gaden bliver han ofte genkendt.
- Det er mest hjemme i hjembyen. Jeg har hørt, at der nogen, der peger, når man kommer gående. Jeg lægger ikke selv mærke til det, fortæller han og uddyber, at han tit bliver kontaktet:
- Så er der også mange, der skriver. Jeg har fået besked en time siden fra en jeg ikke kender. Jeg havde nok luret det fulgte med, men jeg håber, det forsvinder.
Få en kæreste
Når han alligevel stiller sig frem på tv, er han naturligvis godt klar over, at det kan betyde, der er flere, der genkender ham.
Han gjorde det dog mest for at gøre opmærksom på, at han leder efter en kæreste.
- Jeg havde forventet det skete, men jeg tænkte også, at hvis der ikke kom noget godt ud af programmet, var der altid en mulighed for, at man havde fået opmærksomheden og på den måde kunne finde en kæreste, fortæller han.