Dick fra Han, hun og drømmeslottet: Her er hans kendte søn, som er snydt ud af næsen på sin far
Dick og Angel Strawbridge fra ”Han, hun og drømmeslottet” er ikke de eneste i familien, som er kendte.
63-årige Dick har to voksne børn fra sin første ægteskab med Brigit Howard, og sønnen James er også en stjerne i hjemlandet England.
39-årige James Strawbridge har nemlig lavet tv lige som sin far i flere år, og faktisk har de også medvirket i et program sammen.
Det var tv-programmet ”The Hungry Sailors” i 2012, hvor Dick og James sejlede rundt ved kysten nær Cornwall og besøgte lokale madsteder.
James Strawbridge havde tidligere lavet programmet “It’s not easy being green” tilbage i 2006, da han kun var i starten af 20’erne.
Han er i dag en professionel kok, og sidste år var han aktuel med endnu et tv-program i England, nemlig madserien ”Strawbridge over the Drawbridge”.
Ligner sin far
Men Dicks søn har også medvirket i ”Han, hun og drømmeslottet”, hvor han har besøgt sin far, Angel og deres to børn, Arthur og Dorothy.
James Strawbridge dukker også op i afsnit 5 af den nye sæson af TV 2 Fri-serien, der sendes torsdag den 18. maj kl. 20.30.
Her skal James hjælpe sin far med at lave mad til en fødselsdagsfest, som skal holdes på det franske slot.
Da afsnittet blev sendt i England, var programmets fans ellevilde med Dicks flotte, charmerende og tatoverede søn, der nærmest er som snydt ud af næsen på sin far, Dick Strawbridge.
Den allersidste sæson af ”Han, hun og drømmeslottet” sendes hver torsdag kl. 20.30 på TV 2 Fri.