2. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Efter 13 sæsoner som dommer: Nikolaj Hübbe er ude af Vild med dans

Nikolaj Hübbe 
Nikolaj Hübbe
Foto: Martin Høien
Siden sæson otte har Nikolaj Hübbe været en fast del af dommerpanelet i "Vild med dans", men sådan bliver det ikke i den kommende sæson.

Siden 2011 har Nikolaj Hübbe været fast inventar i dommerpanelet i ”Vild med dans”, men sådan bliver det ikke i den kommende sæson.

For nogle uger siden afslørede Anne Laxholm over for BILLED-BLADET, at hun havde takket nej til endnu en sæson som dommer, og nu står det klart, at heller ikke balletmesteren vil være at finde i programmet.

Det skriver TV 2.

Det fremgår ikke, hvorfor han ikke er en del af programmet i år, men det kan meget vel hænge sammen med, at han er sygemeldt på ubestemt tid fra sit job ved Den Kongelige Ballet, der er en del af Det Kongelige Teater.

Det meddelte teaterchef Kasper Holten for nogle uger siden til Politiken. Amy Watson er trådt til som konstitueret instruktør i Nikolaj Hübbes fravær.

Ifølge Politiken skyldes den garvede ”Vild med dans”-dommers sygemelding den omfattende sag vedrørende mistrivsel blandt balletbørn, som har været meget omtalt tidligere på året.

Læs mere om: