Efter 16 år: Ida Wohlert stopper på Go’ morgen Danmark
I næsten 16 år har Ida Wohlert været fast vært på ”Go’ morgen Danmark”.
Hun fik sin debut tilbage i 2009, da tidligere vært på programmet Morten Reesen bød hende velkommen.
Men nu er det slut for den 47-årige tv-vært, som har valgt at stoppe som vært på ”Go’ morgen Danmark” på TV 2. Det skriver hun på sin Instagram.
- For mig er dagen i dag både en glædens dag og en sorgens dag. Jeg har valgt at stoppe på Go’ morgen Danmark. I næsten 16 år har jeg haft det store privilegium at stå op og sige go’ morgen til alle jer - det har jeg knuselsket. Hver eneste gang. Men efter flere end 7.260 interview har jeg brug for at udskifte den røde sofa med en anden taburet - så nu giver jeg stafetten videre, lyder det i opslaget.
Nu er det altså tid til at prøve noget nyt for garvede morgenvært, men hvad fremtiden bringer, ønsker hun at holde for sig selv lidt endnu.
- Hvad fremtiden bringer, vil jeg glæde mig til at dele med jer. Lige nu vil jeg tage mig den luksus at puste lidt ud og nyde at kunne sove længe, slutter hun.