Efter Den sidste breddegrad: Det laver Mikkel Beha Erichsen og sønnerne nu
Emil Midé Erichsen er en glad mand efter ekspeditionen til Svalbard. Han har travlt med foredragsturnéen “Et arktisk eventyr” med fortællinger fra TV 2-programmet “Den sidste breddegrad” og er også aktuel med den nye bog, “At vende sig mod havet – en søgen efter eventyr”.
Nyt eventyr
Og så har Emil Midé Erichsen et nyt eventyr til søs i sigte. Til sommer tager han på tur med Havana sammen med Louise og parrets to sønner med kurs mod varme himmelstrøg.
– Det bliver virkelig spændende, og vi glæder os. Vi véd ikke hvorhen, vi skal sejle eller hvor længe, vi er væk, men destinationen er ikke så vigtig denne gang, for vi skal bare være sammen, fortæller Emil Midé Erichsen til BILLED-BLADET.
Alfred Midé Erichsen er begyndt på den samme uddannelse som Theis, nemlig som bygningssnedker.
– Jeg er glad og tror, jeg har fundet et sted med nogen, der minder meget om mig: Hvor det hele fungerer mellem ørerne, men det er svært at sidde stille. Jeg vil gerne skabe noget og arbejde med mine hænder, tilføjer Alfred Midé Erichsen til BILLED-BLADET.
Mikkel Beha Erichsen holder også foredrag, ligesom han har hjulpet til med Emils nye bog, der er udgivet på familiens forlag, Forlaget Havana.
– Og så har jeg nogle dejlige byggeprojekter som altid, lyder det fra Mikkel Beha Erichsen.