20. maj. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Efter sejren i Først til verdens ende: Sådan går forholdet nu

Nicolaj og Stephanie
Nicolaj og Stephanie
Foto: Heidi Lundsgaard/TV 2
Det var godt for Nicolaj og Stephanies forhold, at de tog en en tur til verdens ende.

I otte uger har tusindvis af seere fulgt kæresteparret og de andre fire par i ”Først til verdens ende” på TV 2.

De har alle haft hver deres grund til at begive sig ud på rejsen, og for vinderne Nicolaj og Stephanie handlede det i høj grad om at finde ud af, hvorvidt de også i fremtiden skulle være et par.

Vi er et bedre sted

De vendte hjem fra verdens ende i december, og i dag er kæresteparret et bedre sted, end de var før deres eventyr.

- Vi er sindssygt gode sammen, når vi rejser som kærestepar og makkerpar, og så er tvivlen på forholdet der ikke, fortæller Nicolaj.

- Vi står et meget bedre sted, end vi gjorde for lidt over et halvt år siden. Det, der styrker os, er at rejse og opleve. Vi kan mærke, at det også er med til at inspirere folk, så vi skal finde ud af, hvordan vi også kan gøre det fremadrettet. Lige nu lever vi lidt gennem programmet, og det at vi kan inspirere andre, og jeg tror begge, vi er lidt bange for, at det slutter, fortæller Stephanie.

Kæresteparret er klar på flere eventyr

Hun og Nicolaj håber derfor, at de igen får muligheden for at tage ud i den store vide verden.

- Det kunne være fedt, hvis vi kunne blive ved med at rejse. Hvis nogen sagde til os: I er skønne, folk kan lide jer. Vil I rejse for os? Så ville jeg sige: Hvornår tager vi af sted? siger Nicolaj.

- For mig er det så surrealistisk en tanke, og jeg kan slet ikke tro, det kan være en mulighed, men man har lov at drømme og håbe, tilføjer Stephanie.

De har begge nydt at genopleve deres rejse i fjernsynet, og de har i den forbindelse også lavet deres egen blog (link fjernet). Det var vigtigt for dem for at få talt det hele igennem igen og sætte nogle ord på deres oplevelse.

På ”Vores Offline Rejse” (link fjernet)kan man derfor læse meget mere om Stephanie og Nicolajs vilde eventyr mod verdens ende.

Få et gensyn med alle deltagerne fra "Først til verdens ende" på TV 2 i galleriet herunder.

Galleri: Deltagerne fra Først til verdens ende

Læs mere om: