20. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Efter svipser kommer der nu ny udmelding om TV 2-job: Nicklas Bendtner har store planer

Nicklas Bendtner
Nicklas Bendtner
Foto: Birger Storm
Det ser ud til, at Nicklas Bendtner er klar til at træde ind på TV 2-holdet for alvor her til sommer.

I gamle dage var den tidligere fodboldangriber Nicklas Bendtner hurtig på aftrækkeren foran modstanderens mål.

Og Nicklas er stadig hurtig på aftrækkeren i dag – med sine kommentarer og bemærkninger.

Forleden gik det måske lige hurtigt nok, da Bendtner i Anders Breinholts talkshow ”Breinholts” sagde, at han skal være EM-ekspert på TV 2 denne sommer.

Nicklas Bendtner med lille svipser

Det var en svipser ifølge flere, for kontrakten med TV 2 er slet ikke underskrevet endnu.

TV 2 fortalte til Tipsbladet, at intet var skrevet under og parterne skulle mødes efter Bendtners ferie til Bali.

– Vi har ikke skrevet under endnu, men jeg kommer til at lave de næste to kampe – og højst sandsynligt også EM, siger Nicklas Bendtner nu til B.T., og han forsikrer, at han og TV 2 er på vej mod et frugtbart samarbejde i forbindelse med EM-slutrunden i fodbold i Tyskland til sommer.

Læs mere om: