Efter Vild med dans-exit: Kamal har dejlige planer med sin søn
”Vild med dans” har indtil videre vist sig at være utroligt uforudsigelig, og fredag måtte en af favoritterne forlade konkurrencen.
Kamal og Mie Moltke røg ud efter omdans mod Thomas og Rachel – tilmed på Kamals fødselsdag.
- Jeg har det op og ned. Det er megaærgerligt, rejsen slutter her, sagde Kamal efter showet, hvor han afslutningsvis og for rullende kamera sendte nogle søde ord i retning af sin dansepartner Mie Moltke.
- Det kom fra hjertet. Noget, der kommer fra hjertet, det mener man. Man behøver ikke tænke over det, hvis man mener det. Jeg mener hvert et ord, og jeg står ved det, sagde Kamal, der trods sit exit fra ”Vild med dans” kan se frem til noget dejligt.
- Jeg skal hjem og sove længe, og så skal jeg til børnefødselsdag med min knægt, sagde Kamal med et smil om lørdagsplanerne, hvor hans nevø skal fejres.