Eksperten giver sit bud: Her er vinderen af Vild med dans
Det er blevet finaletid i ”Vild med dans”!
Efter utallige timer i træningslokalet og mange fredag på ”Vild med dans”-gulvet er de tre finalepar nu klar til at kæmpe om den fornemme titel som dennes sæsons vinder.
I finalen står de tre nydansere Caspar Phillipson, Natasha Brock og Daniel Wagner klar til at give den fuld gas – bl.a. i en forrygende freestyle.
Men hvem vil sidst på aftenen kunne løfte trofæet og kalde sig ”Vild med dans”-vinder? BILLED-BLADETs ”Vild med dans”-ekspert Lone Vandborg giver sit bud her:
- Jeg tror, at den samlede vinder vil blive Caspar og Malene, siger Lone Vandborg og uddyber:
- Jeg føler mig i hvert fald ret sikker på, at de vil ligge på en førsteplads, når dommerne har afgivet deres karakterer!
Men for at vinde ”Vild med dans” skal man også have seerne på sin side, da det i sidste ende er seernes stemmer, der vejer tungest i det endelige resultat.
”Vild med dans”-eksperten forudser dog også, at Caspar og Malene vil kunne få fint med stemmer fra seerne:
- Jeg kunne godt forestille, at de, der sidder og stemmer ude i stuerne, også vil sende stemmer af sted mod Caspar og Malene. Selv om man måske skulle have haft andre favoritter i løbet af sæsonen, vil mange måske tænke: ”Caspar har været god gennem hele programmet, så han har fortjent at vinde”.
Også hos Danske Spil ligger Caspar Phillipson som en klar favorit til at vinde årets ”Vild med dans”-finale.
Men som altid kan alt jo ske, når først parrene er på ”Vild med dans”-gulvet.
- Heldigvis er intet jo afgjort på forhånd, så det skal nok blive en spændende finale, afslutter Lone Vandborg.
Se med fredag aften kl. 20, når den store finale af ”Vild med dans” bliver sendt på TV 2.