Elias fra Kometernes jul: Her har du set ham før
En af de unge stjerner i TV 2-julekalenderen ”Kometernes jul” er Bertil Karlshøj Smith.
Han spiller drengen Elias, som er bror til Mie og Mathilde og går på AstroCampen sammen med de andre børn. Her fik han besøg af Lille Tanja fra Planet 9.
Med i populær julefilm
Rollen som Elias er langt fra den første, som 13-årige Bertil Karlshøj Smith har spillet. Og måske synes du, at du har set ham før?
Det unge stjernefrø har medvirket i tv-serier som ”Mercur”, ”Sygeplejeskolen”, ”Friheden” og ”Gidseltagningen”.
Derudover er han kendt for rollen som drengen Oscar i filmen ”Julemandens datter 2” fra 2020.
Elsker fodbold
Til daglig bor Bertil Karlshøj Smith på Frederiksberg med sine forældre og lillebror, Vito, på 6 år.
Han går i 7. klasse og elsker at spille fodbold. Og så vil han gerne lave mere skuespil.
Bertil kan opleves i ”Julemandens datter 2”, der sendes på TV 2 søndag den 19. december kl. 20.35. Lige efter ”Kometernes jul”.