23. aug. 2021
Af Liz Rørsig

Emil Midé Erichsen: Derfor er denne sommer helt fantastisk

Emil Midé Erichsen
Emil Midé Erichsen.
Foto: Hannelore Dörner/TV2
Emil Midé Erichsen har haft en helt særlig sommer i år.

Sommeren har for Emil Midé Erichsen været dejlig og helt særlig. Den begyndte med sejlturen om bord på Wallenberg i ”Kurs mod danske kyster” på TV 2.

- Det bedste har været at sejle i en del af Danmark, hvor vi ikke har sejlet i før. Der er noget ved de store vidder på vestkysten og den vilde og fantastiske natur., siger Emil Midé Erichsen til BILLED-BLADET.

- Det er altid fedt at tage på eventyr, og det er dejligt at blive mindet om, at eventyret ikke nødvendigvis ligger ude på den anden side af jorden, men også kan være meget nært.

Familieforøgelse

Emil Midé Erichsen og kæresten Louise er også blevet forældre for anden gang til en lille dreng, og dermed er sønnen Hugo på tre år blevet storebror.

Skøn sommer

Den lille familie har nydt en skøn sommerferie i det danske om bord på Havana.

- Det har været så skønt. Med sådan en sommer i år er der ingen grund til at rejse nogen steder hen, hvis du spørger mig, siger Emil Midé Erichsen.

En god sømand

Sønnen Hugo elsker at sejle.

- Han synes, det er skønt at holde sommerferie på Havana, siger Emil om sin søn, der helt sikkert også bliver en god sømand.

Læs mere om: