6. feb. 2023
Af Liz Rørsig

Emil Midé Erichsen og familien på nyt og barskt eventyr: Hårdt og råt, men helt fantastisk

Emil Midé Erichsen
"Den sidste breddegrad" i det kolde nord.
Foto: Bermuda / TV 2
Emil Midé Erichsen har længe haft lyst til at tage med sine brødre Theis og Alfred på ekspedition til Nordpolen. I det nye TV 2-program, “Den sidste breddegrad”, er kursen lagt mod det kolde nord på en noget barskere tur end tidligere.

Emil Midé Erichsen og brødrene Theis og Alfred gør klar til en ny ekspedition til Nordpolen i TV 2-programmet “Den sidste breddegrad”, der har premiere den 6. februar 2023.

Ni måneders forberedelse og hård træning ligger forude for at blive klar til turen til klodens sidste breddegrad med ønsket om at se konsekvenserne af klimaforandringerne og få et ægte brødreeventyr til verdens top.

Denne gang er familien på udebane uden båd, men med ski, pulke og telt i det fri. Med som ekspeditionsleder er Emils bedste ven, Christian Liebergreen, og hans træningsprogram byder på vandreture med tunge bildæk i stedet for pulke, og målet er, at alle skal kunne gå cirka 18 kilometer på otte timer, hvilket vil svare til en dagstur i det kolde nord.

– Når vi begiver os ud på rejser, lærer vi hinanden endnu bedre at kende, men her har vi været sammen om at lære alting fra bunden, og det har givet nye bånd, siger Emil Midé Erichsen til BILLED-BLADET om turen, der var vild, hård og en kæmpe naturoplevelse.


“Den sidste breddegrad” byder på seks afsnit i alt. Titelsangen “Venner og brødre” synger Christian Juncker – familiens huskomponist, der også stod bag titelsangen til “Kurs mod fjerne kyster” og “Kurs mod nord”.
Se fotos, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe fra det kolde nord fra Emil Midé Erichsens Instagram-profil, her:

Læs mere om: