6. jun. 2023
Af Liz Rørsig

Emil Midé Erichsen om sønnerne: Hugo og Rumle elsker Havana

Emil Midé Erichsen.
Emil Midé Erichsen.
Foto: Hanne Juul
Emil Midé Erichsens to små sønner, Hugo og Rumle, er glade for at sejle, og snart skal familien på eventyr med Havana.

Emil Midé Erichsen og hans Louise glæder sig til at skulle sejle med Havana sammen med sønnerne Hugo på fire år og Rumle på ét år. Turen går sydpå, og drømmen er at kunne fejre jul i Caribien, men ellers kan planen laves om undervejs, og der er ikke en bagkant for hjemturen.
– Det er ikke særlig vigtigt for mig, at vi tager ud at sejle, og vi kunne også have taget ud at rejse med autocamper. Det vigtigste er, at vi har tid med hinanden, fortæller Emil Midé Erichsen til BILLED-BLADET.

– At sejle er bare dét, der er det mest naturlige for os, og jeg er ovenud lykkelig for, at det bliver på vores hjemmebane, og at drengene elsker at være her, forklarer Emil Midé Erichsen, der glæder sig til at snorkle sammen med Hugo og kigge på fisk.

Hugo er nysgerrig


– Hvem véd, måske skal vi ud at stå på et surfbræt også. Hugo er meget nysgerrig og vil gerne være med til at styre båden. Det skal bare komme i hans tempo og på hans initiativ. Det er ikke vigtigt for mig, at han lærer at sejle – hvis han får lyst skal han nok, men vi er bevidste om ikke at komme til at proppe det ned i halsen på vores drenge, siger Emil Midé Erichsen.

– Nu flytter vi deres hjem og er i gang med at indrette deres kahyt sammen med dem og på dén måde sørge for at gøre det så hyggeligt og hjemligt for dem. Så skal det nok komme af sig selv. Når drengene er på båden, er der nogle klare regler, som de skal lære at forstå. Og det gode er, at når de er i dén alder, kan de lære alt, lyder det fra Havanas kaptajn.

Læs mere om: