Emil Midé Erichsen: Vild med at have sønnen med til søs
Emil og Theis Midé Erichsen er igen ude på eventyrlige oplevelser sammen med resten af familien, nemlig i TV 2-programmet ”Kurs mod nord”, hvor de udforsker den norske vestkyst. Og denne gang er familiebesætningen udvidet med Emil og Louises søn, Hugo.
- Det er fantastisk at sejle sammen som lille familie, siger Emil Midé Erichsen til BILLED-BLADET.
Mikkel passer barnebarnet
Emil nyder faderrollen, og Mikkel Beha Erichsen har ikke spor imod at passe sit barnebarn ind i mellem – heller ikke i program nummer to af ”Kurs mod nord”, da resten af Wallenbergs besætning går på opdagelse på land.
- Ja, jeg gik rundt med en lille kop kaffe og en sutteflaske i Bergen, mens de andre var af sted, siger Mikkel Beha Erichsen.
Læs hele interviewet med Emil og også Theis Midé Erichsen i BILLED-BLADET nr. 17, der er på gaden nu.