22. nov. 2015
Af af Liz Rørsig
Ena og Stephania er klar til kamp i Vild med dans-finalen
Morten Kjeldgaard, Stephania Potilova, Ena Spottag, Thomas Evers
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Ena Spottag og Stephania Potalivo glæder sig til finalen i Horsens og har allerede taget de første trin til den berømte freestyle med deres dansepartner.
Finaleparrene er klar til kamp og i gang med den benhårde træning til ”Vild med dans”-finalen. - Vi er så absolut i fuld gang med træningen, og ”Team Glad” glæder sig helt vildt til finalen, sagde Thomas Evers Poulsen med et kæmpe smil på læben, da han og Ena Spottag mødte BILLED-BLADET i træningslokalet hos produktionsselskabet Mastiff søndag 22. november. Parret trænede med deres ”Team Glad”-trøjer på, og de var i højt humør. - Nu skal der knokles, og til finalen skal vi bare være åbne for oplevelsen og nyde det, fortalte Ena.