Eskild Ebbesen: Her er hans private kærlighed
Det er 25 år siden, at Eskild Ebbesen var med til at vinde den første OL-guldmedalje med ”Guldfireren”, og lørdag den 7. august skal han dyste i en helt anden disciplin.
Den 49-årige tidligere danske letvægtsroer medvirker nemlig i TV 2-programmet ”En vej ud”, hvor det gælder om først at komme ud af et escape room.
Ud over en lang og succesfuld sportskarriere, så har Eskild Ebbesen også vundet guld på hjemmefronten.
Han er gift med Rikke Balschmidt, som er farmaceut, og sammen har parret tre døtre, Natascha på 19, Nicoline på 16 og Mathilda på 12 år.
Mange OL-medaljer
Sammen med ”Guldfireren” var Eskild Ebbesen med til at vinde OL-guld tre gange og OL-bronze to gange.
Han indstillede sin professionelle rokarriere i 2012 efter, at ”Guldfireren” vandt bronze ved OL i England.
Eskild Ebbesen kan opleves i ”En vej ud” lørdag den 7. august kl. 20.05 på TV 2.
Her er han på hold med Sisse Fisker, og de dyster mod Troels Malling og Trine Gadeberg.