4. mar. 2016
Af Malan Joensen
Fantastisk rekord: Mikkel Beha Erichsen vinder BILLED-BLADETs TV-GULD for femte gang
Mikkel Beha Erichsen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Læserne af BILLED-BLADET var ikke i tvivl – Mikkel Beha Erichsen er igen Årets mandlige underholdningsvært.
De fjerne kyster kommer tættere på, når TV 2-værten Mikkel Beha Erichsen sætter alle sejl til, for at TV-seerne kan leve sig ind i det eventyrlige liv på havet.
Både ombord på Havana og i sofaen i Go’Morgen Danmark har ankermanden fascineret med sin passion og sit engagement.
Hele fire gange tidligere har BILLED-BLADETs læsere kåret Mikkel Beha Erichsen til Årets mandlige underholdningsvært, og også i år løb han med prisen.
Det var en meget glad vinder, der gik på scenen for at takke for BILLED-BLADETs TV-GULD:
- Jeg vil takke Marian og drengene for at være med på at lave "Kurs mod fjerne kyster" og tak til de fantastiske folk, der er med os, sagde Mikkel Beha Erichsen.