8. maj. 2023
Af Karina Didriksen

Først til verdens ende-brødrene: Sådan er de i familie med Mikkel Beha Erichsen

Asger og Tue fra "Først til verdens ende".
Asger og Tue fra "Først til verdens ende".
Foto: Lars H. Laursen
Brødrene Tue og Asger Ammundsen fra ”Først til verdens ende” er ikke de eneste i familien, som laver tv, for de er nemlig i familie med tv-værten Mikkel Beha Erichsen.

Brødrene Tue og Asger Ammundsen har fået deres tv-debut i ”Først til verdens ende” på TV 2, og dermed har de nu noget til fælles med en stor del af deres familie.

22-årige Asger og 20-årige Tue er i familie med Mikkel Beha Erichsen og hans tre sønner, Emil, Theis og Alfred, og de forklarer nu, hvordan familierelationen hænger sammen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-05-04/_dsc83011.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

- Mikkel er vores mors fætter. De er vokset op sammen og boede i samme hus gennem hele deres opvækst. De var bedste venner, fortæller Asger til BILLED-BLADET.

Hele familien er vokset op i en haveforening i Sydhavnen, og her bor Tue stadig hjemme hos sin mor.

Brødrenes mor hedder Pil Ammundsen og har til daglig virksomheden Fru Hansens Kælder, der blandt andet laver måltidskasser til institutioner.

Her ses Tue og Asger sammen med deres elskede mor, som altså er kusine til Mikkel Beha Erichsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-05-04/tue-og-asger-med-mor1.jpg
Foto: Privat

Sejler ikke

Selv om Tue og Asger elsker at rejse lige som deres kendte familiemedlemmer, så er der et punkt, hvor de adskiller sig fra hinanden. De sejler nemlig ikke.

- Vores mor bliver desværre søsyg, så hun har droppet at sejle med resten af familien, forklarer Tue og tilføjer:

- Det er virkelig ærgerligt, for vi vil så gerne ud at sejle. Men på deres jordomsejling var vi på Grand Canaria for at møde dem.

Brødrene kan følges i ”Først til verdens ende” mandage kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: