6. jun. 2023
Af Helle Skram de Fries

Forældrene til Konrad fra De sjældne danskere: Vi var ikke nervøse for at få et barn til

Børnene fra sæson 4 af "De sjældne danskere" med Konrad som nr. tre fra venstre.
Børnene fra sæson 4 af "De sjældne danskere" - med Konrad som nummer 3 fra venstre.
Selvom Konrad er født med flere udfordringer, var hans forældre ikke i tvivl om hurtigt at få et barn mere.

I program fire af fjerde sæson i ”De sjældne danskere”, der blev sendt 6. juni, fik Konrad en ny diagnose, Baraitser Winter syndrom, så nu har hans forældre en større vished om, hvad Konrad har i bagagen.

- Det kan blandt andet give hørenedsættelse og epilepsi, men det er der foreløbig ikke noget, der tyder på, fortæller Konrads mor Cecilie Jespersen til BILLED-BLADET.

Konrad med sin mor Cecilie.
Konrad med sin mor Cecilie.
Foto: Privat

Konrad er født med Pierre Robin sekvens, der giver ham flere udfordringer – blandt andet med vejrtrækning. Han har desuden andre gen-ændringer, der også giver problemer.

Ikke i tvivl om nummer to

Alligevel var hans forældre, Cecilie og Martin, ikke i tvivl om hurtigt at få barn nummer to.

Konrad er i dag fire år, og hans lillebror Manfred bliver snart tre.

- Der er knap halvandet år mellem dem, fortæller Cecilie Jespersen.

Konrad sammen med far Martin og lillebror Manfred.
Konrad sammen med far Martin og lillebror Manfred.
Foto: Privat

- Inden vi besluttede at få endnu et barn, spurgte vi naturligvis lægerne til råds. Risikoen for at få et barn med samme syndrom var lig 0. Det sker én gang hver 10. år, og der er kun 500 med den diagnose på verdensplan.

Blev fulgt tæt

- Martin og jeg har fået taget blodprøver, og det er ikke fra os, Konrad har arvet sine udfordringer, forklarer mor Cecilie.

Ægteparret takkede da også nej tak til en moderkagebiopsi, da Cecilie var gravid med lillebror.

- Men vi sagde ja tak til at blive fuldt lidt tættere.

Manfred har ingen diagnoser og har nu en alder, hvor de to brødre har rigtig meget glæde af hinanden.

Far Martin med sine to drenge.
Far Martin med sine to drenge.
Foto: Privat

Elsker hinanden

- De er virkelig ved at finde hinanden, og de elsker hinanden. De slåsser også som brødre gør, men de kan slet ikke undvære hinanden, fortæller en glad Cecilie.

12. februar blev Konrad fire flotte år.

Konrad på sin fire-års fødselsdag.
Konrad på sin fire-års fødselsdag.
Foto: Privat

Og så er det jo godt at have en brormand til at hjælpe med at pakke gaver op.

Lillebror Manfred hjælper Konrad med at pakke gaver op.
Lillebror Manfred hjælper Konrad med at pakke gaver op.
Foto: Privat

BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe fotos fra Cecilie Jespersens Instagram.

Du kan se flere dejlige billeder af Konrad her.

Program fem af den nye sæson sender på tv2 tirsdag 13. juni.

Læs mere om: