
Forsvandt fra skærmen: Josefine Kofoed er tilbage på TV 2 News efter orlov

Efter nogle måneder væk fra arbejdet er Josefine Kofoed nu tilbage som vært på TV 2 News. Nyhedsjournalisten har i en periode holdt fri som følge af sin mands kræftsygdom og død.
Hun var gift med den tidligere politiker Peter Christensen, der døde efter flere års kræftsygdom den 6. februar.

Parret blev gift tilbage i 2016, og sammen har de sønnen Niels Bjørn på seks år. Peter Christensen havde desuden to voksne døtre med sin ekskone.
Han blev begravet fra Holmens kirke den 13. februar, og det strømmede til med familie, venner og bekendte, der gerne ville sige et sidste farvel til den tidligere minister.
Blandt de mange fremmødte i kirken var kollegaer fra en lang række forskellige partier, ligesom også statsminister Mette Frederiksen deltog. Det samme gjorde en lang række af Josefine Kofoeds kollegaer fra TV 2.

