Fra Nik & Jay til Lars H.U.G.: Dette skal X Factor-deltagerne synge i kvartfinalen
I aften løber årets kvartfinale i ”X Factor” af stablen, og denne gang er det familie, der er temaet.
Det femte show er derfor fyldt med sange, der sætter fokus på familien.
Som noget helt nyt i sæsonen skal deltagerne ikke kun på scenen alene. Denne fredag starter de nemlig liveshowet med en fællessang.
De resterende fem finalister begynder showet med ”Running In the Family” af Level 42.
Nedenunder kan du se de sange, som deltagerne skal synge i "X Factor" i aften:
Simon Kvamms deltagere:
Helene Frank: ”Natsværmer” af Lars H.U.G.
Selmani: ”Novembervej” af Nik & Jay
Oh Lands deltager:
Elva: ”Mother Mother” af Tracy Bonham
Thomas Blachmans deltagere:
CRISTIAN OPREA: ”My Girls” af Animal Collective
KAOS: ”Klap for fædrelandet” af Zar Paulo
"X Factor" sendes fredag klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 PLAY.