28. jan. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Frank Hvam og Casper Christensen har skabt seriesucces: Nu kan de fejre 20-års jubilæum

Casper Christensen, Frank Hvam og Mia Lyhne i "Klovn".
Casper Christensen, Frank Hvam og Mia Lyhne i "Klovn".
Foto: Per Arnesen / TV 2
I to årtier har Frank Hvam og Casper Christensen underholdt danskerne i tv-serien "Klovn" – nu runder de skarp milepæl.

“Guy Code er Guy Code. Det ved du godt”.

“Du skal ikke skide i en kattebakke”.

“Det kan godt være svært at have respekt for en frikadelle i en Kung Fu dragt”.

I 20 år har Frank Hvam og Casper Christensen leveret sjove og pinagtige citater igennem ni sæsoner af ”Klovn”.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/Foto_-Per-Arnesen_TV-2.jpg
Casper Christensen og Frank Hvam fra "Klovn".
Foto: Per Arnesen / TV 2

I 2005 rullede første afsnit af den succesfulde serie over skærmen, som er skabt af hovedpersonerne selv.

Den 7. februar i år kan komikerduoen således fejre 20-års jubilæum.

Sidenhen er det blevet til ni sæsoner og to spillefilm i ”Klovn”-universet, som har kastet utallige sjove og tåkrummende episoder af sig.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/Foto__Per_Arnesen_TV_2%5B1%5D_2.jpg
Frank Hvam og Mia Lyhne i "Klovn".
Foto: Per Arnesen / TV 2

Casper Christensen fik sit gennembrud, da han tilbage i 1995 var med i ”Husk lige tandbørsten”, og senere stod han bag ”Langt fra Las Vegas” sammen med Frank Hvam.

Selvom det er 20 år siden, at seerne første gang mødte Casper og Frank i "Klovn"-serien, er det langt fra slut. For de er på vej med sæson 10, som de netop har påbegyndt optagelserne af.

– Vi glæder os til at arbejde med de gode gamle igen, og det bliver superinspirerende at arbejde med helt nye ansigter, vi aldrig havde troet skulle medvirke i "Klovn", lyder det fra makkerparret til TV 2.

Hvad serien kommer til at handle om, kan du læse mere om HER.

Mere om: