21. jul. 2022
Af Luise Marie Bekker

Frederikke fra Bachelor turde ikke tro det: Philip er verdensmester i røgslør

Frederikke og Philip.
Frederikke og Philip.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Frederikke var meget forvirret, da Philip holdt sin lange enetale til den sidste roseoverrækkelse i “Bachelor”.

Det endte med at være Frederikke, der fik “Bachelor”-Philips sidste rose.

I øjeblikket inden fortalte Philip, hvor meget han holdt af Frederikke, men Frederikke vidste slet ikke, hvad hun skulle tænke, fortæller hun til BILLED-BLADET:

– Der var mange tanker, der kørte igennem mit hoved. Philip er verdensmester i røgslør. Jeg var meget forvirret og nervøs for udfaldet – jeg turde ikke tro på det.

https://imgix.billedbladet.dk/frederikke_strand_lille.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Hun var bevidst om, at han havde en anden, han potentielt kunne give den rose til.

– Det var en stor beslutning! Jeg tænkte: “Får jeg dig med hjem eller slutter det nu?” Jeg var ude i tovene. Og jeg troede ikke på det, før jeg stod med rosen, siger hun.

En mavefornemmelse

Alligevel havde hun dybt inde en fornemmelse af, hvordan det ville ende:

– Men mærker jeg efter helt ned i maven, havde jeg en fornemmelse af, at det kunne blive mig, for vores forhold havde været så ægte og ærligt. Det gjorde, at jeg turde give mig hen i det her projekt. Jeg vidste, han nok skulle passe på mig uanset udfaldet.

– Jeg tænkte, det godt kunne blive mig. Men jeg vidste ikke, om Frida og han havde haft det så fantastisk, som vi havde haft det …

Det blev altså Frederikke, der løb af sted med Philips sidste rose.

Læs mere om: