30. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Gæstedommer smed om sig med point: Nu forklarer Jimilian sin drastiske beslutning

Jimilian
Jimilian
Foto: Hanne Juul
Jimilian gik fredag aften debut som dommer i "Vild med dans", og den tidligere vinder var særdeles generøs med sine point.

For to år siden imponerede Jimilian alle og vandt ”Vild med dans” sammen med Asta Björk, og fredag aften var han tilbage i studiet. Han var nemlig gæstedommer og skulle således bedømme årets 10 par.

Han sad side om side med Anne Laxholm, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen, men sangeren smed om sig med pointene i en helt anden grad, end de faste dommere gjorde.

Til at begynde med gjorde Jimilian det klart, at han ikke ville give under seks point til nogen af parrene, og efter showet uddybede han sin beslutning.

- Jeg var bare i rigtig god stemning og ville gerne fjerne de fem laveste point. Jeg ville gerne komme med noget glæde. Jeg ved godt, hvor hårdt alle danserne har det, og hvordan de har knoklet igennem, og jeg var i god stemning og syntes, der var en høj standard. Nogle gange tænkte jeg, hvorfor de andre gav så lave point, sagde Jimilian, der på aftenen uddelte hele tre ni-taller, med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-30/_han1328.jpg
Jimilian var rundhåndet med sine point og gav tre 9-taller.
Foto: Hanne Juul

Det virkede ikke som om, at hans strategi var et problem for hans meddommere.

- ”Du skal da bare gå med det, du synes”, sagde de, fortalte den danseglade sanger.

Det er endnu hemmeligt, hvem der skal være gæstedommer i program tre af "Vild med dans".

Læs mere om: