Gør ikke som alle andre: Sofie Linde og ægtemanden holder jul på en utraditionel måde
Hvorfor nøjes med at holde juleaften én gang, når man kan holde det to gange?
Sådan lyder mantraet i Sofie Lindes familie, hvor de holder jul på en lidt utraditionel måde.
- Vi gør det samme hvert eneste år. Joakims familie fejrer juleaften den 23. december, så det holder vi med dem, fortæller Sofie Linde til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Dagen efter tager vi til Jylland, og så holder vi den 24. december hjemme hos mine forældre.
Sammen med ægtemanden Joakim Ingversen har hun to døtre, Trine på seks år og Søs på tre år.
Hun er glad for, at de får mulighed for at være sammen med begge deres familier i julen.
- Når vi bliver voksne, skal der ofte fordeles imellem forældre og bedsteforældre, men der er vi meget heldige, fordi vi holder jul to gange, siger Sofie Linde og tilføjer med et smil:
- Og i år skal min bror og min lille niece holde jul sammen med os. Det bliver så dejligt, at jeg kan kysse på hende.