Håndbold-darlingen Katrine Fruelund klar til Vild med dans
Hun er vant til at presse sig selv i en konkurrence, men dansegulvet er en helt ny sportsplads for den i dag 37-årige Katrine Fruelund, der i 2004 var med til at sikre Danmark guldet i kvindehåndbold ved OL.
- Jeg glæder mig, men det er også vildt grænseoverskridende. Jeg er lidt en tryghedsperson og vil helst ikke ud af min comfortzone, men nogle gange skal man gøre det, fortæller Katine Fruelund til BILLED-BLADET.
Hun har mødt sine konkurrenter til den første træning.
SE BILLEDERNE: Her er hele holdet til "Vild med dans 2015"
Katrine Fruelund regner med ømhed
- De virker allesammen rigtig søde, og det bliver spændende for alvor at komme i gang med træningen. Jeg bliver nok øm, spår den garvede håndboldspiller, der forudser, at det er nogle helt andre nye muskler end i håndbold, der skal aktiveres.
- Og så er jeg i virkelig dårlig form, erkender håndbolddarlingen, der er mor til to små børn, en søn på to og et havlt og en lille datter på bare et halvt år.
Katrine Fruelund er på barsel fra sit nuværende job som tekniksk træner for Randers Håndbold og kunne derfor finde tid til at deltage i "Vild med dans".
-Jeg blev også spurgt sidste år, men da var jeg gravid.