9. maj. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Hanne fra Hjem til gården: Derfor nåede jeg til finalen

Hanne
Hanne
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Som den eneste kvinde er Hanne i finalen i denne sæson af "Hjem til gården".

Søndag aften kunne man se den sidste tvekamp i denne sæson af ”Hjem til gården”, for på søndag skal de fire sidste beboere kæmpe i den afgørende finale.

Mikkel måtte tage hjem lige før målstregen, mens Simon, Martin, Daniel og Hanne er videre til finalen.

Hannes strategi fungerede

- Mit mål havde hele tiden været at give alt, hvad jeg havde i mig for at nå til finalen. Grunden til, at jeg når finalen er, at jeg fra dag et fik skabt en relation og et venskab til Marianne, og at det vi fik opbygget, var ægte. Den strategi, som vi aftalte fra start, holdt hele vejen, siger Hanne og fortsætter:

- Vi kunne fra start af snakke om alt, og vi var og er loyale over for hinanden. Jeg blev heller ikke set som den farlige, jeg var den nemmeste at slå ud i de flestes øjne, fortæller 57-årige Hanne, der er både den ældste og den eneste kvinde i finaleugen i denne sæson af ”Hjem til gården”.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_lotta_lemche_tv_2_3-15_1.jpg
Hanne
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Spillede med åbne kort

Denne sæson af TV 2-programmet har i høj grad været præget af taktik, men for Hannes vedkommende var det vigtigt at være ærlig og sige tingene, som de var.

- Der var lige fra dag ét rigtig meget taktik på gården. Jeg startede med at spille sammen med Mikkel og Marianne, Mikkel valgte dog hurtigt at trække sig. Marianne og jeg valgte en taktik, som hed, at vi spillede med åbne kort, hvis vi blev spurgt, og at vi stolede 100% på hinanden. Jeg er vant til i mit daglige arbejde at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, og det er der mange, der ikke kan lide, men folk ved også, hvad jeg står for, og hvem jeg er, og denne strategi kørte jeg også i hjem til gården, fortæller Hanne, der til daglig arbejder som psykiatrisk sygeplejerske.

Hun er ærgerlig over, at taktikken fyldte så meget, som den gjorde, og hun er ked af, at der ikke var mere fokus på den daglige drift af gården.

Men Hanne har også fået flere gode ting ud af at være med i TV 2-programmet. For eksempel har hun fået et nært venskab til Marianne.

- De små ting i hverdagen har for mig fået meget mere betydning. Mit venskab med Marianne vil jeg ikke undvære for guld, og så stopper jeg tit op og bare glæder mig til at se, hvad morgendagen bringer, fortæller hun.

Om Hanne ender med at vinde ”Hjem til gården” kan man se i finalen, der bliver sendt søndag 16. maj på TV 2.

GALLERI: Her er deltagerne fra Hjem til gården 2021

Læs mere om: