
Hans Pilgaard glæder sig til ferie med sin "lillesøster"

- Vi starter med at tage til Sydfrankrig og besøge min lillesøster, fortæller Hans Pilgaard.
Selv regnen og den kolde blæst på en dansk sommerdag 5. juli midt i det vejarbejdsramte København kan ikke fjerne feriesmilet hos den populære tv-vært.

”Lillesøster”, som Hans Pilgaard skal på ferie hos er den 51-årige tv-værten Michéle Bellaiche, der er en meget nær ven af Hans Pilgaard.

- Vi skal ned og hygge med hende og ungerne. Jeg betragter dem jo som min familie, forklarer Hans Pilgaard.
Velfortjent ferie
Han glæder sig til en velfortjent ferie sammen med sin mand, Jobbe Pilgaard.
En ferie, der også indbefatter en tur til Færøerne, hvor ægteparret har hus.

- Vejret i dag minder om en hilsen fra Færøerne, bemærker Hans Pilgaard, der fuldkommen har forelsket sig i naturen og kulturen på Færøerne.
- Vi elsker at være der.
Når ferien er slut, skal Hans Pilgaard hjem og fejre sin 60-års fødselsdag i august.

Og så er han i gang med et nyt og meget spændende tv-projekt, som efter planen skal sendes til oktober/november.