5. aug. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Har du bemærket det? Den store bagedyst-deltager er ekspert hos TV 2 under OL

Katrine Foged Thomsen, Timm Vladimir, Markus Grigo, Morten Ankerdal, Stine Bjerre Mortensen og Camilla Martin. 
Katrine Foged Thomsen, Timm Vladimir, Markus Grigo, Morten Ankerdal, Stine Bjerre Mortensen og Camilla Martin.
Foto: Carsten Mol/DR og TV 2
Blandt de mange ekspert, som er med til at dække OL for TV 2, gemmer sig en tidligere deltager i "Den store bagedyst".

Susanne Meyerhoff er en kvinde med mange talenter, og i 2022 blev hun kendt i den brede befolkning, da hun medvirkede i 11. sæson af ”Den store bagedyst”.

Hun ramte ikke helt plet i program syv og måtte se sig slået, inden der skulle kæmpes i finalen. Hun fik en femteplads i det populære DR-program.

For Susanne Meyerhoff er det ikke uvant at konkurrere, og for tiden deler hun ud af sin viden under OL. Hun er nemlig ekspert for TV 2 i skydning.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-05/UH-00023471-1.jpg
Susanne Meyerhoff mens hun var aktiv sportsudøver.
Foto: Jesper Sunsen

I netop den disciplin har hun selv repræsenteret Danmark ved OL i både 1996, 2000 og 2004, og hun har vundet EM fire gange.

Siden dengang har Susanne Meyerhoff fået fire børn, og i dag arbejder hun som skoleleder.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-05/157-Den-Store-Bagedyst-2022.jpg
Susanne Meyerhoff (forrest i midten) sammen med resten af 2022-holdet fra "Den store bagedyst".
Foto: Carsten Mol/DR

Læs mere om: