5. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Har du lagt mærke til det? 3xBeliggenhed er fyldt med markante ændringer

Værterne i ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.
Værterne i ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.
Foto: TV 2
TV 2-programmet ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” har fået nye værter, men det er lagt fra det eneste, der har ændret sig i programmet.

Reaktionerne på den nye sæson af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” har været mange, efter at det har været en tur i fornyelsesmaskinen!

I januar meldte TV 2 ud, at der for første gang nogensinde kom til at være hele fire værter på det populære boligprogram.

De sidste mange år har Sara Lygum og Christian Borregaard været et fast makkerpar, men i den nye sæson har de fået selskab af to hidtil ukendte ejendomsmæglere.

Det er 30-årige Camilla Rubæk fra Sydsjælland og den 30-årige ejendomsmægler Dilsad Sahin fra hovedstadsområdet.

De har nu begge fået deres debut på tv – Camilla Rubæk medvirkede i afsnit 1 sammen med Christian Borregaard, mens Dilsad Sahin for første gang kunne opleves på skærmen tirsdag d. 4. februar i afsnit 2. Her medvirkede også Sara Lygum.

Selv om de nye værter naturligvis er en stor ændring i programmet, så har de opmærksomme seere og fans af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” sikkert også opdaget, at der er flere markante ændringer.

En af ændringerne er, at ejendomsmæglerne ikke længere tager hjem og besøger deltagerne for at høre om deres boligønsker.

Nu hører man i stedet deltagerne fortælle om deres drømme for en ny bolig, inden de tager ud for at møde værterne og se deres potentielle drømmeboliger.

Der er også kommet en ny intro i programmet, hvor værterne bliver præsenteret, og underlægningsmusikken er ligeledes fornyet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-30/Foto_--Morten-Routh-Sorensen_TV-2..jpg
De fire "3xBeliggenhed"-værter.
Foto: Morten Routh Sørensen/TV 2.

Er ikke sammen på tv

En af de største ændringer i den nye sæson er dog, at man ikke længere ser Sara Lygum og Christian Borregaard sammen på skærmen.

I mange sæsoner har de to værter som regel mødtes ved den tredje bolig, som de hver især har skullet fremvise for deltagerne. Her har de i fællesskab vist den pågældende bolig frem og talt med deltagerne sammen.

Men indtil videre har Sara Lygum og Christian Borregaard ikke engang medvirket i det samme afsnit i den nye sæson.

Om det kommer til at ændre sig, vil tiden vise.

Mere om: