22. nov. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Har Sebastian Bull været jaloux? Nu svarer Asta Björk

Asta Björk, Rasmus Staghøj og Sebastian Bull.
Asta Björk, Rasmus Staghøj og Sebastian Bull.
Foto: Dan Mariegaard og Hanne Juul
Er Asta Björks kæreste, skuespiller Sebastian Bull, mon nervøs over, at Asta danser med en anden? Få svaret her.

Da Asta Björk og Sebastian Bull dansede sammen i sidste sæson af "Vild med dans" opstod der sød romantik mellem dem.

Senere er de blevet kærester og bor i dag sammen.

Denne sæson har tv-værten Rasmus Staghøj fået æren af at have Asta Björk som dansepartner.

De har tilbragt timevis sammen i danselokalet, og derfor kunne man nok fristes til at spørge, om Sebastian Bull mon har været nervøs over, at hun skulle danse med Rasmus og tilbringe så meget tid sammen med ham.

Det er der i hvert fald en seer, der har gjort i TV 2s spørgerunde på tv2.dk, hvor Asta Björk og Rasmus Staghøj svarede på seernes spørgsmål.

Og her var Astas svar helt klart.

- Haha! Slet ikke faktisk. Han er ikke et sekund i tvivl om, hvor han har mig! Desuden er det jo mit arbejde og har været det i 7 år nu 😄, lød det fra danseren.

Læs mere om: