6. sep. 2022
Af Karina Didriksen

Heidi Frederikke: Derfor er Michael Olesen min drømmepartner i Vild med dans

Heidi Frederikke og Michael Olesen.
Heidi Frederikke og Michael Olesen.
Foto: Martin Høien
”Go’morgen Danmark”-værten Heidi Frederikke Sigdal jubler over, at hun har fået Michael Olesen som partner i ”Vild med dans”.

Da Heidi Frederikke Sigdal sagde ja til ”Vild med dans”, var hun ikke i tvivl om, hvem hun gerne ville have som dansepartner – nemlig Michael Olesen.

Da ”Go’morgen Danmark”-værten skulle møde sin nye dansepartner for første gang, var begejstringen derfor ikke til at tage fejl af.

- Heidi Frederikke skreg og råbte og var helt vild, da vi mødtes, siger Michael Olesen med et grin til BILLED-BLADET, mens Heidi Frederikke indskyder:

- Jeg blev virkelig glad, for jeg havde lidt håbet, at det var Michael, jeg skulle danse med.

Kan ikke danse

44-årige Heidi Frederikke Sigdal sætter ord på, hvorfor Michael Olesen er hendes drømmepartner.

- Jeg kan ikke alt det, man skal kunne i ”Vild med dans” med at gå i høje hæle og danse, så jeg havde virkelig håbet, at jeg skulle danse med en, som har været i gamet i lang tid. En der ikke kun var tryg i dansen, men i hele programmet, forklarer tv-værten og fortsætter:

- Den anden grund var, at Michael virkede sød og rar og som en, jeg godt ville kunne falde i hak med. Det var ret vigtigt for mig.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho3056.jpg
Foto: Martin Høien

Glad og smilende

40-årige Michael Olesen er da også rigtig glad for, at han er blevet matchet med Heidi Frederikke.

- Der kom en glad, smilende og udadvendt pige ind i træningslokalet, som bare var klar på det hele og åbenbart var meget glad for at have fået mig som partner - det var jeg ikke i tvivl om! Det fik også mig til at smile, fortæller den professionelle danser.

Til premieren på ”Vild med dans” fredag den 9. september skal parret danse en vals.

Læs mere om: