Læs også
Heidi Frederikke Sigdal afslører: Derfor var jeg med i Vild med dans
Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl har været kolleger på TV 2 og har et dejligt venskab.
– Sara og jeg er begge optimistiske, glade, åbne og sociale mennesker med samme humor, og samtidig er vi vidt forskellige, som gør, at vi kan udvikle vores venskab endnu mere, fortæller Heidi Frederikke Sigdal til BILLED-BLADET.
De to veninder har netop introduceret en podcastserie for Børnecancerfonden – en hjertesag for dem begge. Den hedder “Afdeling kemo, håb og kærlighed” og har fokus på børn med kræft, familien samt den vigtige forskning og de tiltag, der gøres for at forbedre vilkårene og behandlingen.
Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl er værter og står for produktionen.