Helena og Kasper fra Bachelor på romantisk ferie: Se deres private feriebilleder
"Vores første ferie sammen, hvor vi officielt kan kalde os kærester, holde i hånd og nyde kærligheden."
Sådan skriver Kasper Skak – bedre kendt som "Bachelor"-Kasper til billeder, han har delt på Instagram, og som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
Efter at have været kærester i flere måneder uden at kunne vise sig offentligt var det dejligt for parret at kunne spankulere rundt side om side.
"Det føltes helt forbudt at tage hinanden i hånden og gå op og ned ad gaden, men præcis sådan nogle små ting har vi manglet at kunne gøre i mange måneder," skriver Helena Witt til sit eget opslag om ferien, hvorfra BILLED-BLADET også har fået tilladelse til at dele billederne.
Levede op til alle forventningerne
Parret har været på ferie ved Amalfi-kysten med en enkelt dag i Napoli.
"Det var virkelig noget vi begge havde set frem til, og det levede op til ALLE forventningerne," skriver Helena.
Billederne fra parrets romantiske ferie kan ses i galleriet øverst i artiklen.