Her er forklaringen: Derfor er Frederik Cilius ikke med i Hvem holder masken?
I øjeblikket ruller anden sæson af “Hvem holder masken?” over skærmen, og her har Frederik Cilius endnu en gang fået en plads ved detektivbordet.
Men fredag aften er ikke alt, som det plejer. Skuespiller Lise Baastrup har nemlig taget hans plads.
Faktisk kommer det til at ske fire gange i løbet af denne sæson, at en kendt gæstedetektiv sætter sig i Frederik Cilius’ stol.
Forklaringen er, at Frederik Cilius i løbet af optagelserne til “Hvem holder masken?” har haft travlt med sit eget show “Den korte. Live on stage 2022” på Bremen teater sammen med makkeren Rasmus Bruun.
Lise Baastrup er den første, der vikarierer for Frederik Cilius. Undervejs vil man også kunne opleve Anders Lund Madsen, Nicolaj Kopernikus og Silas Holst gætte med på, hvilken kendt dansker der gemmer sig bag de flamboyante kostumer.
Både Nicolaj Kopernikus og Silas Holst har tidligere været en del af ensemblet på “Hvem holder masken?”. De deltog nemlig i første sæson som hhv. “Søstjerne” og “Æggemad”, og Silas Holst endte med at løbe med sejren.
“Hvem holder masken?” ruller over skærmen fredag kl. 20.00 på TV 2.