Hilda Heick: Det havde jeg ikke regnet med
Hilda Heick er blevet mødt med masser af kærlighed fra seerne, efter hun havde sin debut i ”Vild med dans”.
- Jeg har aldrig nogensinde i mit liv fået så mange positive reaktioner. Det er helt overvældende, siger en glad Hilda Heick til BILLED-BLADET.
Den 74-årige sangerinde vandt både dommernes og seernes hjerter med sin flotte cha-cha-cha.
Mister al selvtillid
Hilda Heick har ofte modtaget negative kommentarer, så det var hun også forberedt på denne gang.
- Man mister al selvtillid, når man får sådan nogle grimme bemærkninger, siger hun og fortsætter:
- Men jeg er ikke stødt på nogle, og jeg bliver helt rørt over, at folk sidder og skriver sådan nogle søde ting til mig om, at det er godt gjort, at jeg bare skal blive ved og klø på. Så bliver jeg da dybt taknemmelig.
Læs den store reportage og se alle de flotte billeder fra premieren på ”Vild med dans” i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 8. oktober.