Læs også
Husker du Preben Harris fra Juletestamentet? Sådan ser han ud i dag
I december 1995 sad børn og voksne klistret til skærmen, da Pyrus endnu en gang lavede ballade i Rigsarkivet. Denne gang i julekalenderen ”Alletiders Nisse”.
TV 2-julekalenderen var anden i rækken om ungnissen Pyrus og arkivnissen Gyldengrød, men det var første gang, at vi blev præsenteret for nissepigen Kandis, der kom til at spille en central rolle i Pyrus-universet.
Med ét blev skuespiller Christiane Bjørg Nielsen landskendt, og siden vandt hun julehjerter i de efterfølgende to julekalendere og spillefilmen ”Pyrus på pletten” fra 2000.
Christiane Bjørg Nielsen var 29 år, da hun landede rollen som Kandis. I dag er hun 57 år og stadig en aktiv skuespiller.