Hun spiller Julie i Juleønsket: Her er hendes kendte faster
I ”Juleønsket” spiller hun pigen Julie, der så inderligt ønsker sig at holde jul sammen med hele sin familie.
Rollen som Julie bliver spillet af Olivia Hillingsø, og som navnet afslører, kommer hun fra en helt særlig familie.
Hendes faster er nemlig skuespilleren Ellen Hillingsø, mens hendes farfar er den pensionerede generalløjtnant Kjeld Hillingsø.
Ellen Hillingsø har medvirket i et hav af populære danske film og tv-serier, så mon ikke hun kunne give sin niece nogle gode råd med på vejen, da Olivia Hillingsø skulle spille rollen som Julie i ”Juleønsket” i 2015.
Ellen Hillingsø har faktisk også selv medvirket i flere julekalendere. I 2006 spillede hun nemlig rollen som moren Benedikte i ”Absalons hemmelighed”, og i 2017 og 2019 spillede hun den onde Ingi i TV 2s julekalendere om halvnissen Tinka.
I dag er Olivia Hillingsø 17 år gammel og går i gymnasiet.
”Juleønsket” kan i øjeblikket ses på TV 2 hver dag kl. 20.