27. nov. 2020
Af af Emil Minana
Husker du dem? De måtte også forlade Vild med dans før tid
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Janus Nabil Bakrawi var langt fra den første kendis, der måtte forlade ”Vild med dans” før tid.
Da Janus Nabil Bakrawi fredag i sidste uge blev nødt til at forlade "Vild med dans", kom han med i en lille klub af kendte, der alle har forladt dansekonkurrencen før tid.
Men kan du huske dem alle sammen?
De udgik af "Vild med dans"
Birthe Kjær – sæson 2
Birthe Kjær var med i den anden sæson af "Vild med dans" helt tilbage i 2005, hvor hun faktisk scorede ganske fine point hos dommerne.Men i ugen op til program seks gik det galt. Sangerinden fik det dårligt under dansetræningen, og det viste sig sidenhen, at hun havde fået en blodprop i hjertet. I ambulancen på Rigshospitalet fik hun hjertestop, men blev genoplivet af ambulanceredderne.
Foto: Claus Poulsen
Joachim Boldsen – Sæson 4
Håndboldspilleren Joachim Boldsen nåede at komme på dansegulvet tre gange i 2007-sæsonen af "Vild med dans", inden han måtte trække sig.I forbindelse med sin håndboldtræning havde han fået en fibersprængning i maven, og det gjorde altså, at han måtte trække sig fra dansekonkurrencen.
Foto: Birger Storm
Claes Bang – Sæson 10
En enkelt tur på dansegulvet blev det til for skuespilleren Claes Bang tilbage i sæson 10, der blev sendt i 2013. Det var dog ikke en skade, der gjorde, at Claes Bang valgte at trække sig efter en enkelt cha-cha-cha. Det var nemlig angst og nervøsitet, der fik skuespilleren til at trække stikket på den korte dansekarriere.
Foto: Hanne Juul
Besir Zeciri – Sæson 11
Skuespilleren Besir Zeciri nåede på dansegulvet fire gange i 2011, inden han måtte trække sig fra konkurrencen.Efter en bytur var han nemlig blevet slået ned, hvilket gav ham en hjernerystelse. Derfor var det umuligt for ham at fortsætte i konkurrencen.
Foto: Martin Høien
Rolf Sørensen – Sæson 15
Ligesom med Janus Nabil Bakrawi, var det en fibersprængning i benet, der satte en stopper for Rolf Sørensens dansekonkurrence. Den tidligere cykelrytter var kommet til skade og havde været på dansegulvet med stok og bord som støtte, og efterfølgende var han egentlig kommet sig, da skade sprang op igen. På det tidspunkt rådede lægerne ham til at stoppe i "Vild med dans". Det blev til otte gange på dansegulvet for Rolf Sørensen og partneren Karina Frimodt.
Foto: Thomas Laursen
Umut Sakarya – Sæson 16
Det flød med negative kommentarer på de sociale medier til kendiskokken Umut Sakarya, der til sidst fik nok og sagde stop.Efter 7 runder på dansegulvet valgte han nemlig at trække sig fra konkurrencen. - De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter, skrev Umut i forbindelse med sit exit på Instagram.
Foto: Hanne Juul