Husker du filmen "Festen" af Thomas Vinterberg? Nu er de store stjerner samlet igen i hans nye serie
Der var ikke sparet på drama og intrigier i Thomas Vinterbergs dogmefilm "Festen" fra 1998.
Som titlen antyder, finder filmen sted til en fest - nærmere bestemt far Helges 60 års fødselsdagsfest. I løbet af aftenen kommer det på dramatisk vis frem, at fødselaren har misbrugt sine to ældste børn i årevis i løbet af deres barndom.
De to yngre søskende Helene - som bliver spillet af Paprika Steen - og Michael - som bliver spillet af Thomas Bo Larsen - havde ingen anelse om misbruget.
I løbet af filmen bliver der grædt og råbt på tværs af selskabet, mens den grusomme sandhed langsomt står mere og mere tydeligt for alle.
Ny serie med samme stjerner
I en ny serie af Thomas Vinterberg står flere "Festen"-stjerner på rollelisten.
Der er fuld gang i optagelserne til tv-serien, som får titlen "Familier som vores", som ligesom "Festen" tager sit afsæt i familiedrama.
I pressemeddelelsen fra TV2 beskrives serien som "en stor familiesaga om opbrud og afsked, men også om håb og nye begyndelser."
Ligesom i "Festen" vil Paprika Steen og Thomas Bo Larsen, som spillede de to uvidende søskende, være at finde i tv-serien "Familier som vores".
Udover de to tæller det store cast danske stjerner som blandt andre David Dencik, Nikolaj Lie Kaas, Helene Reingaard Neumann, Magnus Millang og Esben Smed.
Serien, der er på seks afsnit, får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY i 2024.