Husker du parret fra Landmand søger kærlighed: Michael og Vibse afslører stor privat nyhed
Det var helt tilbage i tredje sæson af ”Landmand søger kærlighed”, som blev optaget i 2016, at Michael Hansen fik hjælp fra Lene Beier til at finde den store kærlighed.
Det lykkedes, for han og Vibeke Dysted Nielsen, også kaldet Vibse, faldt pladask for hinanden, og hun flyttede ind hos ham på Langeland.
Har fået endnu en søn
To år senere, i sommeren 2018, blev parret forældre til deres første fælles barn, Markus, og nu er der flere gode nyheder fra den lille familie.
Michael og Vibse har nemlig fået endnu en søn, og Markus er dermed blevet storebror.
Det fortæller parret, da de gæster Lene Beier i det nye afsnit af ”Landmand søger kærlighed – ekstra” på TV 2 Fri.
Michaels drøm er gået i opfyldelse
- For mit vedkommende er det en drøm, der er gået i opfyldelse. At man har fået den familie, man har gået og søgt efter i lang tid. Det har været en stor bonus for mig at være med i det program, siger Michael Hansen i udsendelsen.
I programmet fortæller parret, at lillebror Lukas kom til verden for syv måneder siden, og det har ikke været helt nemt, for ifølge Vibse bruger han ikke tiden på at sove.
Hun havde tre børn, før hun mødte Michael. Dermed er hun nu mor til fem.
- Nu er det slut. Jeg fik alt, hvad man kunne få i den her graviditet, så nu er det slut, forsikrer hun over for Lene Beier.
Se også billederne af nogle af de mange andre par, der gennem tiden har fundet hinanden for rullende kamera, i galleriet herunder: