24. jul. 2014
Af Casper Nielsen

Ida Wohlert fortæller om sin sommerflirt

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-13087.jpg
Foto: Jesper Sunesen (BILLED BLADET)
Go’ Morgen Danmark-værten havde en hed flirt med en ti år ældre mand, da hun var 17 år gammel.

Ida Wohlert fra Go’ Morgen Danmark er ikke uimodtagelig overfor mandlig charme.

I et interview med Ekstra Bladet fortæller hun om en lille sommerflirt, hun havde på vej til Rom, da hun kun var 17 år gammel.

Ida Wohlert var i lufthavnen, da hun mødte en mand, som hun anslog var ti år ældre end hende.

- Han var rimelig lækker og så sød ud ... vores øjne mødtes i lufthavnen, og der var en øjeblikkelig tiltrækning. Han skulle med det samme fly, og jeg kan huske, hvordan vi flirtede rimeligt intenst på hele flyveturen, fortæller Ida Wohlert.

Kontakt blev det dog ikke til, da hun ikke turde spørge om hans navn, og han ikke turde komme over, fordi Ida rejste sammen med sin mor.

Derfor skiltes de bare i lufthavnen – uden at noget skete.

- Jeg havde en anden kæreste på det tidspunkt, så det var totalt forbudt. Men jeg kan huske, jeg tænkte, "Det dér, det kunne godt være blevet til noget", siger Ida.

I dag er hun sammen med journalist Kasper Fredshavn og er mor til to.

Læs mere om: