Ida Wohlert og Steen Langeberg på nye eventyr med morgen-tv: Det skal vi nu
Ida Wohlert og Steen Langeberg er med på Tour de France-eventyret med “Go’morgen Danmark” den 1., 2. og 3. juli i henholdsvis København, Roskilde og Vejle.
Som noget særligt har de morgenfriske værter taget den røde sofa med i en rejseudgave til de mange gæster, som kommer forbi studiet.
Det er blandt andre Rolf Sørensen og Dennis Ritter, ligesom de tidligere cykelryttere Rasmus Quaade og Jakob Piil vil tage plads.
Den tidligere Tour-træner, Mark Abildhauge, vil ligeledes dukke op. Kokken Hannah Grant, som har været med på Touren med Bjarne Riis og hans cykelhold, vil kreere mad og drikke i Tour de France-stil.
Glæder sig
Ida Wohlert glæder sig til at tage del i folkefesten. - Cykling er der stor interesse for i Danmark, og jeg ser frem til at forstå den begejstring, for jeg har altid blot brugt min cykel som transportmiddel, fortæller TV 2-værten til BILLED-BLADET.